Sæsonen 2019/2020 er netop overstået, og vil sikkert gå over i historiebøgerne ….. ikke på grund af det håndboldmæssige resultat, men på grund af den uforløste afslutning, forårsaget af den verdensomspændende Corona Pandemi.
Vi lever i en globaliseret verden, som dog grundet dette er blevet lidt mindre global, i hvert fald for en tid. Det giver stof til eftertanke, og måske muligheder og incitament for at gøre ting anderledes og bedre
Her hos NHH, kæmper vi, sikkert som mange andre foreninger og erhvervsdrivende, med at få enderne til at mødes i denne nye virkelighed. Vi skal nok klare den, for sammen er vi stærke.
En KÆMPE TAK, skal selvfølgelig derfor lyde til alle vores sponsorer, og med håbet om at vi kan fortsætte vores samarbejde. Selvfølgelig også endnu en opfordring til alle vores medlemmer om at støtte dem der støtter os.
Støt vores sponsorer – Handl Lokalt – Handl Dansk
